Vraget og dets omgivelser

Beliggenhed og omgivelser

Vraget ligger i den ydre skærgård på et ubeskyttet sted udsat for vejr og vind. Det ligger i en fordybning i havbunden omgivet af grunde områder. Bunden består af et tykt lag ler og gytje med et lag sand over. Vanddybden på stedet er 41 m og det betyder at vandtemperaturen ved bunden altid er lav. Stedet er påvirket af stærke strømme og det er sandsynligt at forandringer i Østersøens hydrografi kan ses umiddelbart. Lysmængden ved bunden er afhængig af den biologiske aktivitet i de øvre vandlag. dagslyset når ned til bunden på sollyse sommerdage men normalt må man bruge kunstigt lys ved vraget. Sigtbarheden varierer fra ti meter og ned til en halv meter afhængig af strømmen og mængden af alger i vandet.

Vragets tilstand

Vraget er ca 26 meter langt og 7 meter bredt. Det står på kølen på havbunden med slagside til styrbords side. Masterne står oprejst og når en 22-24 meter op. Masterne er sat sammen af tre dele, hvor de øverste er faldet ned og ligger på styrbords side af vraget.

Ved siden af vraget ligger et skibsanker boret dybt ned i bunden. Det faktum at ankeret blev fundet så tæt på skibet viser at Vrouw Maria sank på stedet for forliset og ikke har slidt sig løs og er drevet inden hun sank. Det andet anker hænger stadig på sin plads på bagbords ræling.

Generelt set er skibets skrog i god stand. Ved grundstødningen mistede man skibets ror og dele af agterspejlet. Bjærgningen af lasten efter forliset har også givet skader, blandt andet savnes taget på dækskahytten agter. Vrouw Maria var et dekorativt fartøj, og man finder mange udskæringer. Skibets fem meter lange rorpind ligger hen over dækket i styrbords side. På dækket ligger også diverse skrogdele som brækkede af da skibet sank eller er faldet ned fra riggen i årenes løb. Dele af dækskahytten ligger spredt ud over dækket. Ankerspillet er uskadt og har stadig et håndtag siddende. Begge pumper er uskadte, den ene med pumpestangen på plads.

Vrouw Maria var et handelsskib beregnet til at være på søen i mange dage af gangen. Det var vigtigt med rigelig plads til last, men samtidig skulle der være plads til besætningen i et skib der tilbragte lang tid til søs. Skibet var indrettet med besætningens kvarter i forstavnen, derefter lastrum og en kahyt agter. En skorsten foran ankerspillet afslører hvor kabyssen har ligget. Skorstenen er af teglsten og går op til øverste dæk.

Det uskadte skrog giver os en enestående mulighed til at studere en snau i detaljer. Vraget kan give os oplysninger om lastning og transport af varer, og ikke mindst om skibets sejlegenskaber. Vi kan også få mere viden om skibsbygning som var en central del af tidens industri. I 1700-tallet var det af stor betydning både udfra et økonomisk såvel som et politisk perspektiv at have adgang til råmaterialerne til skibsbygning.

Lasten og andre genstande (andet løsøre)

Undersøgelserne af Vrouw Maria har givet os et indblik i forskellige aktiviteter i 1700-tallets europæiske samfund. Vraget kan berette om mange mennesker, om leverandører i forskellige lande, om dem der lastede skibet i Amsterdam, om øboerne der hjalp til ved bjærgningen. Da noget af lasten blev bjærget og bragt videre til Rusland fører vragets historie os endda helt til Skt. Petersborg. Mange andre folk har været involveret i skibets færd, tolderne ved Øresundstolden, og selvfølgelig skibets besætning.

Skibets lastrum er stadig fyldt med gods. og dykkerne har ikke kunnet komme ind for at dokumentere vraget. Der er i stedet for blevet undersøgt det med et lille robotkamera. Men selv med robotkameraet er det vanskeligt, fordi det indre af vraget er dækket af et tyndt lag slam. Nogle af tingene under slamlaget har man dog kunnet identificere: fx zinkbarrer, pakkasser - nogle af dem stadig med låget på plads, en rulle af noget blødt - måske klæde. Dertil kommer i hundredvis af kridtpiber der næsten ligger som et lag ovenpå alt andet.

Sommeren 1999, lige efter at vraget var blevet fundet, tog dykkerne 6 genstande op fra vraget, under tilsyn af en forsker fra Finlands sjöhistoriska museum. En lerflaske, et blysegl, en zinkbarre og tre kridtpiber blev fundet på dækket eller øverst i lastrummet. Indtil videre er det de eneste genstande der er bragt op fra vraget. Flasken er en saltglaseret Seltzervandflaske. Den har indeholdt mineralvand fra Prinsen af Triers kilder. Flasken kan dateres til 1760erne ved hjælp af dens form og stemplet.

Nogle af ordene på blyseglet kan stadigvæk læses, og teksten antyder at seglet har været sat på en stofpakke fra Leiden i Holland. Leiden var allerede i 1700-tallet et vigtigt center for tekstilindustrien i Europa. Vrouw Maria havde hollandsk klæde med, og en del af det blev bjærget efter forliset. Seglet kan meget vel være faldet af en stofrulle ved den lejlighed.

Ved hjælp af stemplerne i kridtpiberne og pibernes form ved vi nu hvor de kom fra. En metalanalyse af barren afslører at den indeholder zink, hvilket passer godt med Øresundstoldens optegnelser, hvor det fremgår at der var mere end 6500 kilo zink i skibets last. Zink bruges til fremstilling af messing.