Historien

I århundreder har Holland været en betydningsfuld søfartsnation. Amsterdam var hovedmarked for varer fra hele Europa. Korn fra det baltiske område blev handlet her sammen med varer fra Østen og fra Vestindien. Imidlertid var det længe umuligt for de store handelsskibe at komme ind i Amsterdams havn med deres last fordi området (kaldet Pampus) var meget lavvandet. De store skibe blev derfor i lang tid lastet og aflæsset på reden ved Texel i Vadehavet i det nordlige Holland. Det var et relativt roligt havområde beskyttet af øen Texel. Relativt fordi igennem tiden er i tusindvis af skibe forlist i stormvejr her. Et eksempel er stormen juleaften den 24. december 1593. Alene den nat blev en flåde på 150 skibe fanget i en sydvestenstorm, og i løbet af få timer forliste 24 skibe og 1050 sømænd druknede. En anden begivenhed er en storm fra sydvest den 3. november 1658. Den nat gik 35 skibe ned. I perioden 1576 til 1790 har man registreret ikke mindre end 32 alvorlige storme.¹

Et af de uheldige skibe, der sank julenat 1593, var Scheurrak SO1. Vraget blev udgravet mellem 1989 og 1997 af Hollands Institut for skibs og undervandsarkæologi (ROB/NISA), og det lykkedes NISA at udvikle en metode til at lave arkæologiske undersøgelser i mudret vand.² Vraget viste sig at være et hollandske handelsskib med en (stadig velbevaret) last af baltisk hvede. Scheurrak SO er ikke det eneste skibsvrag man har lokaliseret i den vestlige del af Vadehavet. I et område på bare nogle få kvadratkilometer er der lokaliseret omkring 60 skibsvrag fra det 16., 17. og 18. årh der kan have arkæologisk værdi . De fleste af vragene er blevet fundet af lokale fiskere og dykkere.³ NISA har indtil videre undersøgt 12 af de 60 skibsvrag med henblik på en evaulering.

1. Information fra J. van Vliet, der aktuelt arbejder på en database over storme på Texels red.

2. ROB står for Rijksdienst voor het Oudheidkundig Bodenonderzoek ( Den nationale service for den arkæologiske kulturarv). NISA er en del af denne organisation (ROB/NISA).

3. NISA har ikke en egen strategi for eftersøgning af skibsvrag. Det skyldes hovedsageligt den store mængde af indrapporterede fund fra fiskere og dykkere. Man har kendskab til i hundredvis af skibsvrag fra hollandsk farvand og på land i den tidligere Zuiderzee. Se også Habermehl (2000).