MoSS Danmark |
MoSS Sverige MoSS Suomi MoSS United Kingdom MoSS Deutschland MoSS Nederland |
MoSS | Aktuelt | Projektets Hovedområder | Vragene | Links |
Tyskland / Darsserkoggen Holland / BZN 10 Sverige / E. Nordevall Finland / Vrouw Maria |
MoSS Danmark > Vragene > Holland / BZN 10 > Lasten > |
BZN 10 Vraget - truet af naturen
Fig. 6: Undervandsfoto af olivenkrukker i lasten af BZN 10 vraget. Foto (fra videooptagelse): ROB/NISA. Fig. 7: Frø eller nød fra en Mellem- eller Sydamerikansk palme (Orbigyna spec.). Frøet måler 11x6 cm. Foto: J. Pauptit (Leiden Universitet). |
LastenLasten bestod af nogle få hundrede ‘olivenkrukker’. Den type krukker er kendt fra mange forskellige skibsvrag, især spanske, men også fra landfund over hele jorden.6 Krukkerne er ikke altid blevet anvendt til oliven eller olivenolie. I BZN 10 indeholdt de fx en blanding af lerjord (bentonit) og urin. En blanding man har brugt til behandling af uld.7 Krukkerne er meget velbevarede, selv det organiske fletværk udenpå dem findes endnu, og propperne sidder i takket være den bløde beskyttende havbund i Vadehavet (fig. 6) Nogle få velbevarede egetræsfade i vraget indeholdt druer og små fiskeben. En anden del af lastrummet, i forstavnen, var reserveret til fyrretræsæsker med skiffertavler i forskellige faconer. Der er også køkkengrej, ler- og stentøj, og ni kanoner på raperter. Det lertøj der blev fundet ovenpå vraget kan dateres til mellem det 12. og det 19. årh. Det viser os hvor dynamisk Vadehavet og dets strømme er. En stor del af lertøjet er dog fra den anden halvdel af 1600-tallet og stammer fra det nordlige Tyskland. Det er lokalt, rødt lertøj og ikke en handelsvare. Denne blanding af fund med forskellig oprindelse fra forskellige perioder er mere reglen end undtagelsen for skibsvrag i Vadehavet. Nye kridtpiber stemplet EB og dateret til den sidste fjerdedel af det 17. årh. er fundet på mindst fire forskellige skibsvrag i Burgzand området takket være tidevandets vældige dynamik.8 Ved den første besigtigelse blev der fundet et frø fra en Mellem- eller Sydamerikansk palme (Orbigyna spec.) (fig. 7). Hvordan er en sådan nød eller frø havnet i et skibsvrag i Vadehavet? Den indlysende forklaring er naturligvis at nøddden blev bragt hertil på BZN 10 og sank sammen med skibet. Men fundstedet blev ikke forstyrret ved besigtigelsen og nødden blev fundet på selve sandbunden. Orbigyna nødder kan flyde tusindvis af kilometer ført afsted med havstrømmene, og det er muligt at den kan være drevet så langt som til Vadehavet. Men der kan også være andre årsager. Andre typer af Orbigyna nødder, som fx frøene fra Cohune palmen (Orbigyna cohune) blev udskibet til England under første verdenskrig. De blev brugt i produktionen af kulfiltre til gasmasker. Kan det mon også have været tilfældet med denne? Det bliver vanskeligt at finde sandheden om denne lille nød, men det er slående at man har fundet Orbigyna nødder i to andre hollandske skibsvrag fra 1600-tallets anden halvdel. Nødderne hørte helt klart til vragene. Hvad var formålet med at fragte disse frø til Europa? Forhåbentlig får vi det at vide en dag. 6. Olivenkrukker af samme type blev fundet i San Diego-vraget, San Esteban (1554) og Trinidad Valencera (1588). 7. Den hvide pasta er endnu ikke undersøgt. 8. Duco (1993). Romersk keramik er fundet i selv i 1700-tals skibsvrag. |
Registration period for the Portsmouth Seminar over. |