Vrouw Maria's forlis: fra skib til vrag

Søforklaringen giver os et billede af Vrouw Marias sidste uger. Skibet forlod havnen i Amsterdam med kurs mod Skt. Petersborg torsdag d. 5. september 1771. Vrouw Maria passerede Øresundstolden i Helsingør og sejlede ind i Østersøen. Skibet styrede nordud. Da det kom til Den finske Bugt skulle kursen være sat østover for at nå Skt. Petersborg. I stedet havnede skibet på den finske klippekyst.

Ifølge skibets logbog befandt der sig to mænd på dækket natten til d. 3. oktober, mens resten af besætningen var samlet i bøn indenfor. I den mørke og stormfulde nat stødte skibet mod et klippeskær. En stor bølge løftede dog skibet af grunden og besætningen fandt ikke nogen læk i skroget. Men kort tid efter stødte skibet på endnu et undervandsskær og mistede roret og en del af agterstævnen. Da skibet igen kom flot kunne besætningen konstatere at nu var der en kraftig læk. Mandskabet forsøgte at lænse skibet. Efter at have kastet anker og bjærget sejlet kunne besætningen se at vandet var steget mere end tre fod (næsten en meter) ved pumpen. Klokken 7 om morgenen var det lykkedes for besætningen at pumpe skibet læns. Mændene var trætte og besluttede at ro til et nærliggende skær hvor de kunne få lidt hvile. De anså det for farligt at sove ombord da vejret var dårligt og der fandtes mange skær og grunde som dannede en brænding rundt om skibet.

I skumringen d. 4. oktober ankom fem øboer til stedet. De lovede at komme tilbage næste dag og tage så mange mænd med sig som muligt. Da vinden begyndte at lægge sig roede besætningen tilbage til skibet og de fik bjærget ti tønder fra lasten. Tønderne var nummererede fra 33 til 42. En af tønderne bar betegnelsen "IBG No 1". Inde i skibet var vandet nu steget til otte fod ved pumpen. Mandskabet vovede ikke at blive ombord længere fordi de ikke kunne holde skibet læns. Logbogen afslører at ni øboere ankom lørdag morgen d. 5. oktober for at hjælpe besætningen. Alle roede ud til skibet og begyndte at pumpe. På det tidspunkt var vandet i skibet steget til ni fod. Efter at have pumpet hele dagen havde mændene ikke fået sænket vandets niveau med mere end 3/4 fod. Om aftenen forlod øboerne stedet og besætningen var også tvunget til at forlade skibet.

Om søndagen d. 6. oktober var vejret smukt. Kaptajnen beordrede en del af besætningen til at lede efter mere assistance, mens de øvrige vendte tilbage til skibet for at pumpe. Man havde ikke held med lænsningen, og da vinden var taget til igen, var mændene tvunget til at forlade skibet. Om aftenen ankom 26 mand til stedet.

Mandag d. 7. oktober begav besætningen sig ud til skibet i godt vejr sammen med øboerne. Vandet stod nu næsten op til dækket, og man pumpede alt det man kunne. Men kaffebønnerne var kommet ind i pumpen, og det gik kun langsomt fremad med pumpningen. Besætningen besluttede at åbne den forreste lastluge for at bjærge lasten og lettet skibet. Da man fik lugen åbnet så mændene at mellemdækket var halvfyldt med vand. Ifølge logbogen "bjærgede man alt hvad man kunne".

Tirsdag d. 8. oktober fortsatte bjærgningsoperationen. Mandskabet fortsatte med pumpningen og samtidig blev en del af lasten bragt ud af skibet. Vejret var godt til at begynde med men blev dårligere og vinden gik fra øst om i syd. Mandskabet blev tvunget til at forlade skibet. Da de den følgende morgen vendte tilbage til skibet var der intet tilbage. Der var ankommet to toldere fra Åbo og den bjærgede last blev ført over til deres skib. Efter nogle dage førte en nordlig vind besætningen til Åbo og kaptajnen kunne aflægge søforklaring.