Overvågning

Overvågningsprocessen er den første af de tre temaer der nævnes i EU projektet “Overvågning, sikring og præsentation af nordeuropæiske skibsvrag på fundstedet”. En strategi for overvågning vil blive iværksat fra slutningen af 2002 på de tre fundsteder, Vrouw Maria (Finland), Darsser Kogge (Tyskland) og Burgzand Noord 10 (Holland). Man vil måle de faktorer i omgivelserne der påvirker de arkæologiske fund.

Meget ofte drejer det sig om forhold der truer bevaringen endog fundets eksistens. Overvågningsproceduren er derfor rettet mod at identificere og analysere de potentielle trusler for at kunne studere dem og finde den rette metode til at styre udviklingen af overvågningen. Det er vigtigt at vurdere dynamikken i det omgivende miljø samtidig med at de sedimenter, der indkapsler det arkæologiske materiale, analyseres.

Undersøgelsen af processerne omkring fundstedet vil være fokuseret på kemiske, fysiske og biologiske faktorer. De biologiske aspekter, der vil blive forsket i, er tilstedeværelse af bakterier og marin svampevækst samt træborende dyr og menneskeaktiviteter. De kemiske aspekter der skal undersøges er vandkvalitet og sedimentets kemiske beskaffenhed. Det fysiske aspekt vil koncentrere sig om at studere bevægelser i vand og sedimenter, nedbrydning af træ og genstande. Endelig vil man, hvor det er muligt, forsøge at analysere det marine arkæologiske landskab gennem en detaljeret geografisk survey med brug af videooptagelser.

Overvågningen af de tre fundsteder, der er valgt i MoSS projektet, vil finde sted over en 18 måneder lang periode.

Ved hvert vragfund bliver der blive placeret en række træprøver som bliver taget op efter henholdsvis 3 måneder, 5 år, 10 år og 50 år. Træprøverne består af vanddrukkent, arkæologisk egetræ, friskt ege- og fyrretræ og de vil blive placeret på stedet på forskellig vis:

1. To rækker træblokke placeres i hver sit net og bliver derefter trukket ind i et rør hvori der er boret huller. Både rør og begge net vil bære mærker med oplysning om fundstedets navn, træart, rørets nummer og hvor lang tid prøven skal ligge. Endelig bliver røret stukket 50 cm ned i bundsedimentet.
2. Et gitter til fastgørelse af rækker af større prøver lægges ned på havbunden så prøverne bliver udsat for havvandet.
3. Andre prøver pakkes ind i et ‘geotekstil’, Terram, i forskellige kvaliteter (500, 1000, 2000, 4000). Dette materiale bliver anvendt til at beskytte træ som er udsat for erosion og biologiske angreb, og testen vil kunne fortælle os hvor effektivt det beskytter mod trænedbrydende organismer.
4. Testkontrol materiale i form af bomuldsstrimler, Shirley Test Fabric, vil blive anvendt til at bestemme den cellulolytiske aktivitet på hvert fundsted ved at udsætte et cellulosebaseret tekstil for sedimenterne i vraget.

Alle træprøver bliver vejet inden de placeres i nettene og de skal vejes igen efter optagning. Sæsonmæssige variationer skal bestemmes.

Ved hvert fundsted vil der i løbet af overvågningsprocessen også blive anvendt datalogger til at registrere det omgivende havvand- og sediments fysiske tilstand, fx temperatur , saltholdighed, opløst ilt, svævende partikler, pH og Radox i sedimentet.

The Mary Rose Archaeological Services Ltd. (Portsmouth, UK) organiserer og koordinerer overvågningsprocessen, analyserer de indsamlede data, fører, tilsyn, tolker og videregiver resultaterne. Nationalmuseet i Danmark spiller ligeledes en væsentlig rolle i denne del af overvågningsprojektet.