MoSS Danmark
MoSS Sverige MoSS Suomi MoSS United Kingdom MoSS Deutschland MoSS Nederland
Eric Nordevall II

Hjuldamperen E. Nordevall på Vättern. Tegning: Forsvik Varv.

E. Nordevall i Götakanal. Tegning: Forsvik Varv.

Eric Nordevall II projektet

En forening der kaldte sig Forsviks Varv (Forsviks værft) var blevet grundlagt i 1995 med den hensigt at bygge en hjuldamper, Eric Nordevall II.. Skibet skulle være en replika af den oprindelige E. Nordevall, der sejlede i 20 år inden den sank i Vättern.

E. Nordevall og dets søsterskibe startede en omvæltning i svensk transport og kommunikation ved at sejle efter en fast sejlplan på Stockholm-Göteborg ruten.

Hjuldampere som E. Nordevall repræsenterede overgangen fra den traditionelle måde at rejse med sejlskib eller hestevogn til de nye tekniske transportmidler, og afspejlede således den industrielle revolution og de tekniske fremskridt i tiden.

Man har gjort sig store anstrengelser for at konstruere Eric Nordevall II som en historisk korrekt kopi af det originale skib, dog med de modifikationer som blev krævet af den svenske søfartsstyrelse.

Hjuldamperen bliver bygget på Forsvik Varv der ligger på vestsiden af Vättern i nærheden af Karlsborg. Man benytter nye konstruktionstegninger, der er baseret på opmålinger af vraget man lavede ved de marinarkæologiske undersøgelser i 1980erne. Når skroget og overbygningen står færdige, bliver skibet trukket tværs over Vättern til Motala Verkstad hvor de to balancemaskiner skal monteres på hver sin side. Maskinerne er bygget efter de oprindelige tegninger som er bevaret i Statens sjöhistoriska museums arkiv. Motala Verkstad er det samme firma der i sin tid byggede dampmaskinerne til det første E. Nordevall.

Rekonstruktionen af en af Sveriges første hjuldampere er udført i nært samarbejde med marinarkæologer, Statens sjöhistoriska museer, og flere andre institutioner med interesse i Sveriges fortidsminder. Målet med Projekt Eric Nordevall II er endnu engang at kunne se en ægte hjuldamper i passagertransporten på Götakanalen, i Vänern, Vättern og Mälaren, og samtidig med præsentere offentligheden for et levende stykke kulturhistorie fra den tid hvor industrisamfundet var i sin vorden. Da der hverken er bevaret maskiner eller skibe af denne type, vil bygningen af Eric Nordevall II være af stor maritim og historisk interesse både i Sverige og internationalt.

Registration period for the Portsmouth Seminar over.