MoSS Danmark
MoSS Sverige MoSS Suomi MoSS United Kingdom MoSS Deutschland MoSS Nederland
Eric Nordevall II

Vraget af E. Nordevall's position. Kort: Mikko Rautala, Finlands sjöhistoriska museum.

Vraget af E. Nordevall på den flade søbund i Vättern. Maleri af Reinhard Grosch. Tegning: Forsvik Varv.

Lokalisering i 1980 af vraget af hjuldamperen E. Nordevall (1836-1856), og udviklingen i dens bevaring og præsentation 1980-2001

I 1980 lokaliserede nogle dykkere vraget af hjuldamperen E. Nordevall på bunden af Vättern, i den centrale del af det sydlige Sverige. Skibet var bygget i 1836-37 på Hammarsten's skibsværft i Norrköping og søsat i 1837. Det blev bygget til at sejle på Götakanalen, der går tværs igennem Sverige. Kanalen var først blevet åbnet i sin hele længde fem år tidligere.

Skibet repræsenterer den første generation af hjuldampere, der var i brug i Europa. Skibstypen blev udviklet i Skotland i 1820erne til sejlads på floder og i flodmundinger. Den skotske ingeniør, Daniel Frazer, som dengang var teknisk leder af Motala Værksted, tegnede de to side-balancemaskiner til skibet. Motala Værksted var et af de første mekaniske værksteder i Sverige, og i 1800-tallet det havde en dominerende indflydelse på udviklingen af dampmaskiner til skibe.

E. Nordevall blev tegnet af en af Sveriges bedst kendte skibsarkitekter på den tid, en søofficer ved navn Johan Gustaf von Sydow. E. Nordevall var bestilt af et rederi der ville starte en dampskibsrute på Götakanalen. Fartøjet blev opkaldt efter ingeniøren Eric Nordevall (1783-1835). Han var en de mest prominente teknikere indenfor kanal og slusebyggeriet i Sverige i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og han konstruerede og byggede mange af sluserne ved Trollhättan og Södertälje, på Götakanalen.

Hjuldamperen E. Nordevall var er stadig meget velbevaret som den ligger på den flade og rolige bund af ferskvandssøen Vättern. På det tidspunkt skibet blev lokaliseret var hovedparten af skibets ydre stadig intakt og det indre var fuldstændig som da skibet sank 150 år tidligere. Det skyldes de gode bevaringsforhold i ferskvand.

I løbet af 1980erne var E. Nordevall genstand for undersøgelser og dokumentation. Statens sjöhistoriska museum gennemførte i årene 1985-1989 omfattende foto og film dokumentation på fundstedet i en dybde på 45 meter. Det foregik i samarbejde med adskillige andre interesserede parter. Fx det nuværende Göta Kanal kompagni, enheden for dykningsteknik ved Chalmers tekniska högskola i Göteborg, Östergötlands Län og Riksantikvaren i Stockholm.

Vraget af E. Nordevall er beskyttet af svensk lov, fordi skibet forliste for mere en hundrede år siden.

Et af formålene med undervandsopmålingen var at finde ud af om det var muligt at hæve og bevare denne enestående hjuldamper i et museum på land. Undersøgelse mundede ud i et overslag over omkostningerne ved en hævning og et forslag til en museumsbygning i Motala på østsiden af Vättern, men også et forslag til den bedste måde at udgrave og hæve skibet på. Forslagene blev vel modtaget af alle involverede organisationer. De nødvendige midler var på den anden side ikke tilstede.

Undersøgelserne viste også på basis fotografier og filmoptagelser fra 1980erne at vraget tilstand var forværret. Det var tydeligt at se at det var blevet et populært mål for sports- og turistdykkere med den følge at en del genstande var stjålet og dele af skibets overbygning var slået i stykker. Sidst i 1990erne forbød Länsstyrelsen dykning på stedet for at forhindre yderligere ødelæggelser.

Registration period for the Portsmouth Seminar over.