MoSS Danmark
MoSS Sverige MoSS Suomi MoSS United Kingdom MoSS Deutschland MoSS Nederland
BZN 10 Vraget - truet af naturen

Fig. 8: BNZ 10 vraget beskyttet af mange baner gaze i 2001. Tegning: ROB/NISA.

Fig. 9: Skematisk tegning af polypropylen gaze der beskytter et skibsvrag under vandet, som udført af NISA 1998-2001. Tegning: ROB/NISA.

Beskyttelse af vraget og vurdering af de indsamlede data

På tolv dage kan vi få en rimeligt godt overblik over et fundsted. Af det ovenstående fremgår det at bevaringstilstanden for BNZ 10 vraget er glimrende. Det er dog ikke desto mindre truet af erosion og af pæleorm (Teredo navalis).

Vi kan konkludere at skibet næppe var hollandsk. Træarten og indholdet peger på en nordtysk oprindelse. Lasten er sandsynligvis iberisk. Drejer det sig om et 1600-tals tysk handelsskib på vej hjem fra en tur til den iberiske halvø? Alle fakta peger i den retning. Vraget er bedømt til at være arkæologisk interessant, og det er nu beskyttet af et lag polypropylen gaze (fig. 8). Fremtidig forskning i dette skibsvrag kan give os megen ny viden om sejlads og handel på Europas vestkyst, og om Hollands rolle som mellemmand mellem de syd- og nordeuropæiske markeder.

I løbet af de kommende tre år vil vraget blive overvåget og oplysninger om nedbrydningsprocesserne indsamlet til det europæiske MoSS Projekt. Som fremført i det ovenstående er vraget truet af naturen. Nu er tiden inde til at finde ud af hvor meget, hvor hurtigt og hvad der kan gøres ved det. I Holland er vi især interesseret i at afprøve vores nye metode til beskyttelse af skibsvrag. I de seneste fire år har vi udviklet en metode hvor man skaber et kunstigt rev af sand og gaze henover skibet på selve havbunden (fig. 9). Metoden er billig og nem - og den ser ud til at virke godt. Men det er stadig et spørgsmål om skibsvraget og dets genstande vil være permanent beskyttet mod pæleorm og andre organismer i havet.

Registration period for the Portsmouth Seminar over.